En mand kommer ind på en bar og beder om tre øl og tre glas. Han sætter sig til rette og skåler med de tre glas.
En uge senere samme tid og samme sted.
Historien gentager sig, tre øl og tre glas og skålen.
Igen endnu en uge senere, tre øl, tre glas og skåleri.
Bartenderen spørger nysgerrigt, hvad historien bag den tilbagevendende hændelse er.
– Jo, ser du, siger manden, vi er tre brødre, der er vokset op sammen, men nu er den ene flyttet til Canada og den anden til Australien, men lige inden den sidste flyttede, blev vi enige om, at vi skulle mødes een gang ugentlig på denne måde.
Bartenderen nikkede anerkendende og historien gentog sig adskillige gange efterfølgende.
Pludselig en dag kom manden ind og bad om to øl og to glas. Efterfølgende skålede han med de to glas.
Efter nogen tid gik bartenderen diskret hen til manden og spurgte:
– Ja, jeg har jo ikke kunnet undgå at bemærke, at i dag er I kun er to brødre, der skåler. Er der indtruffet ulykkelige omstændigheder i familien?
– Næh, egentlig ikke. Jeg er bare blevet afholdsmand, men det skal vel ikke gå ud over mine brødre?