Der var engang en ung irsk præst, som plejede at cykle ned ad den vej, der gik mellem to byer. Der plejede han at møde en anden, noget ældre præst, og de tog sig som regel en lille sludder dagligt, indtil en dag hvor den unge præst kommer gående.
Den ældre præst spørger selvfølgelig den yngre: “Hvor er din cykel?”
Den yngre præst forklarede at den var blevet stjålet.
“Nå for pokker, det var ikke godt. Her er hvad du bør gøre: Du laver en prædiken til næste søndag om de ti bud, og når du kommer til “Du må ikke stjæle”, giver du den en tand ekstra. Så får du helt sikkert din cykel tilbage!”
Den unge præst nikkede enigt, og de gik hver til sit. Den efterfølgende uge mødtes de to præster igen, og denne gang var den yngre igen i sadlen på sin cykel.
“Der kan du se hvad jeg sagde!” kom det fra den ældre præst, “Det er Ordets kraft! De ti bud og Du må ikke stjæle!”
Den yngre så lidt fåret på den ældre: “Ikke helt, fader! Jeg prædikede om de ti bud, og jeg var lige i stødet til at prædike om “Du må ikke stjæle”, men da jeg nåede til “Du må ikke bedrive hor”, kom jeg i tanke om, hvor jeg havde stillet cyklen!”
